Du kan nemt få for mange åbne apps med et eller flere åbne vinduer til hver app på skrivebordet. Heldigvis er der nogle effektive måder at se og navigere i de åbne vinduer på. Når du vil fokusere på noget, kan du udvide en app, så den fylder hele skærmen, vælge to apps, der deler skærmen, eller oprette et specielt arbejdsområde. Organiser automatisk dine apps og vinduer med Organisator for at holde skrivebordet fri for rod og hurtigt skifte mellem opgaver. Når du skal finde et vindue bagved mange andre vinduer, kan du bruge Mission Control til at vise alle dine åbne vinduer i et enkelt lag. Du kan bruge flere skrivebordsområder til at sprede dit arbejde ud på forskellige skriveborde og nemt skifte mellem dem.
Den vandrette lyskurv. De røde, gule og grønne knapper i øverste venstre hjørne af hvert vindue er der ikke kun for et syns skyld. Klik på den røde knap for at lukke et appvindue. I nogle apps slutter det appen og lukker alle vinduer, der er åbne i appen. I andre apps lukkes det aktuelle vindue, mens appen forbliver åben. Den gule knap lukker vinduet midlertidigt og placerer det i højre side i Dock. Når du vil åbne vinduet igen, skal du klikke på det i Dock for at udvide det. Og den grønne knap er en hurtig måde at ændre dine vinduer til fuld skærm og Split View og meget mere.