Dit Apple Watch kan holde øje med dit hjerte og sende notifikationer, når der sker noget ud over det sædvanlige. Apple Watch kan f.eks. give dig besked, hvis din puls fortsat ligger over en valgt grænse eller under en valgt grænse, når du har været passiv i mindst ti minutter.
Du kan slå pulsnotifikationer til, første gang du åbner appen Puls eller på et senere tidspunkt.
Du kan også modtage en notifikation, hvis dit Apple Watch har registreret en uregelmæssig puls, der kan være atrieflimren (afli). Hvis du allerede har fået diagnosen atrieflimren, kan dit Apple Watch hjælpe dig med at forstå, hvor ofte dit hjerte har denne arytmi. Du kan også spore livsstilsfaktorer, der kan påvirke din tilstand.
Apple Watch kan give dig et skøn over din kredsløbskondition ved at måle, hvor hårdt dit hjerte arbejder under en udendørs gåtur, løbetur eller vandretur, og sende dig en besked, når tallet er lavt. Afhængigt af alder og køn ligger kredsløbskonditionen i et af fire områder: Lav, Under gennemsnittet, Over gennemsnittet eller Høj. Hvis din kredsløbskondition ligger i området Lav, får du en notifikation på dit Apple Watch. Hvis den bliver ved med at være lav, får du en notifikation hver fjerde måned.
Gå til appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, tryk på Puls, og tryk derefter på Indstil notifikationer om lav kredsløbskondition i Sundhed.
Du kan også åbne appen Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Hjerte og slå Notifikationer om kredsløbskondition til.
Under Kredsløbskondition i appen Sundhed kan du se målinger af din kredsløbskondition, og hvilket område de ligger i. Tryk på Vis alle niveauer for kredsløbskondition for at få flere oplysninger.